Birte Konts foredrag tager udgangspunkt i og bygger i høj grad på hendes roman af samme navn, der er inspireret af de historiske kendsgerninger, at forfatterens bedsteforældre var russisk-jødiske flygtninge, som kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, og at hele familien måtte flygte til Sverige under Anden Verdenskrig. 

Fortælleren vokser op i en jødisk familie i skyggen af Anden Verdenskrig, hvor fortielser og ulmende jødehad eksisterer side om side. I hele sin barndom og ind i ungdommen bliver hun holdt uvidende om, hvad der skete med jøderne under krigen. Det er en stiltiende overenskomst i familien, at man vælger at være tavs for at skåne. Men det ufortalte vokser sig stort og uhyggeligt i barnets fantasi.  

I dag har man fundet ud af, at krigstraumer kan sætte sig genetisk i generationer, og at efterkommere har problemer på grund af byrden.

Skønt romanen “En by i Rusland” behandler emnet i fiktiv form, rejses der samtidig et dilemma:

Kan man på den ene side forlange af mennesker, som har gennemlevet krig og flugt fra forfølgelse, at de SKAL tale om det?

Og på den anden side: Hvad kan forældres uformidlede traumer få af betydning for deres børn?

Kristeligt Dagblad skrev: ”Selv i international sammenligning er ”En by i Rusland”s beskrivelse af den jødiske tavshed efter krigen og dennes virkninger på den følgende generation vedkommende – den er slet og ret imponerende.”

Introduktion til Franz Kafkas forfatterskab    

Kom tæt på Franz Kafka, forfatteren som hen mod 100 år efter sin død stadig giver ny inspiration til kunstnere og udfordrer nye læsere over hele kloden. Hvorfor lægger Kafka navn til avantgarde-mødesteder i storbyer og hvorfor er begrebet kafkask stadig højaktuelt? Med udgangspunkt i tiden og stedet, temaer, strømninger og kultur- og litteraturhistoriske forhold i Prag omkring årsskiftet til 1900-tallet fortæller Birte Kont om Kafkas forfatterskab med de universelle temaer og den absurde, sorte humor. Hun inddrager også forfatterens livslange konflikt med sin far og kvinderne i Kafkas liv, som kom til at præge hans værk. En særlig betydning fik Dora Diamant, som Franz Kafka levede sammen med i Berlin fra efteråret 1923 indtil kort før sin død af tuberkulose knap et år senere.

Franz Kafka – en moderne jødisk tænker

Hvis man læser Kafkas værk i lyset af hans jødiske herkomst og en jødisk verdensforståelse, så vil man opdage noget afgørende nyt: alt det, der i Kafkas liv og værk udledes gennem hans jødiske identitet. Man vil se, at Kafka var engageret i sin tids store emner og beskæftigede sig med jødisk identitet og jødens stilling i et antisemitisk samfund: Prag omkring årsskiftet til 1900-tallet. Men vil finde betydningen af den negative jødiske identitet i den kendsgerning, at eksilet løber som en rød tråd igennem Kafkas værk. At der i Kafkas livslange misforhold til faderen er tale om et generations- og værdiopgør i tiden og om en særlig jødisk værdikonflikt. Den peger ud over sig selv og sin tid og mod vore dages sammenstød mellem traditionel religion og moderne verdslig kultur.

Kafkas sociale blik på individet og den moderne, bureaukratiske, sekulære verden peger mod forfatterens baggrund i den tysktalende, assimilerede jødiske minoritet i det antisemitiske Prag i de første årtier af 1900-tallet.

Kafkas tre søstre døde i kz-lejr.